visdomstænder

Visdomstænder er noget af en gåde for de fleste mennesker. For nogle kommer visdomstænderne ud og sidder perfekt i munden, mens andre må døje med stærke smerter og eventuelt få dem opereret ud.

Visdomstænderne er desuden unikke i det, de er mere skrøbelige end ens andre blivende tænder.

Bare i USA har man lavet undersøgelser, hvor man regner med at 95% af alle 18-årige har visdomstænder, som har meget lille chance for at fungere uden problemer. Så, hvis visdomstænder altså er så skrøbelige og har en høj risiko for at volde problemer, hvorfor har vi dem så? Dette er der givet forskellige svar på.

Et af disse svar, tager os tilbage i tiden til vores forfædre. I tidernes morgen, var det nødvendigt at have et ekstra sæt tænder, da den mad og føde man spiste, var meget hård og voldsom for tænderne. Så måske, er visdomstænderne et levn fra fortiden, hvor maden ikke var lige så veltilberedt og spiselig som i dag. Selvom det er sjældent, så bliver der født folk i dag, som slet ikke har visdomstænderne. Hvorfor? Det er højest sandsynligt på grund af, at vores kæbe og ansigt er blevet mindre de sidste 20.000 år.

Hvorfor volder visdomstænder så mange problemer?

Selve visdomstanden anatomi er en af hovedårsagerne til, at der opstår så mange komplikationer ved netop denne tand. I dag er vores kæber for små, eller tanden for stor, og der opstår derfor komplikationer. Pga. denne pladsmangel, er det derfor ikke usædvanligt at se, at visdomstænder kan vokse på de mest forunderlige måder. Nogle vokser eksempelvis helt skråt. En anden årsag til, at visdomstænder så ofte volder problemer, er på grund af deres placering i munden. Som du sikkert allerede har oplevet, hvis du altså har dine visdomstænder, kan det mildest talt være ret ubehageligt at rengøre og børste ens visdomstænder. Det er svært at komme til og vedligeholdelse og rengøring af disse tænder er derfor ofte mangelfuld. Og ved mangelfuld pleje, opstår der hurtigt bakterier og huller i netop disse tænder. Så er man så heldig, at ens visdomstænder vokser ud og sidder på en fornuftig måde, er faren altså ikke ovre og grundig tandbørstning af disse, bør derfor stadig være at høj prioritet.

Gør derfor alt hvad du kan, for at undgå tandkødsbetændelse og huller i munden og oplever du de mindste tegn på forringelse af dine visdomstænder, gør de eksempelvis ondt, jamen så skal du søge tandlæge hurtigst muligt.

Man vil ofte vælge, at operere visdomstænderne ud, hvis de volder problemer over længere tid og der er risiko for, at infektionen spreder sig til kæben eller andre tænder nær visdomstanden. Når du derfor besøger tandlægen, vil han undersøge dine visdomstænder nærmere og ud fra sin erfaring og viden, hurtigt danne sig et overblik over, i hvor høj eller lille grad (hvis nogen overhovedet) disse tænder volder problemer.

Så sørg for at hav en god mundhygiejne og tag til tandlægen hvis du oplever smerter eller komplikationer!

Tandlæge Erik Strange
Borups Alle 7
2200 København N
Telefon: 38346786‎

Comments are closed.