Myter om hypnose og hypnoterapi

Hypnose

Hypnose og hypnoterapi kan virke skræmmende og grænseoverskridende for mange, og der er derfor mange myter om denne form for behandling. Selvom tv-programmer måske har haft en negativ indvirkning på det offentlige billede af hypnose og hypnoterapi, er der stadig en voksende mængde af videnskabelig forskning, som støtter fordelene ved hypnosebehandlinger mod smerter, stress, depression, angst, fobier og dårlige vaner.

Med skræddersyet hypnoterapi i Odense kan du opnå en afslappet tilstand af indre koncentration og fokuseret opmærksomhed, så du kan lindre eller ændre på din underbevidsthed og dine adfærdsmønstre. Du kan endda også lære at hypnotisere dig selv derhjemme for at mindske dine kroniske smerter, for at forbedre din søvn, eller bare for at lindre nogle af symptomerne på den depression eller angst, du måske lider af.

At blive hypnotisør er ikke noget, der bare sker fra den ene dag til den anden. Mange hypnotisører er veluddannede i deres fag og vil hellere end gerne uddanne deres klienter i konceptet og teorien bag hypnose og hypnoterapi. Men hvorfor er der så stadig en vis distance i forhold til brugen af hypnose som behandlingsmetode?

En af de mest udbredte myter om hypnose er, at du er under fuld kontrol af hypnotisøren og at de derfor kan få dig til at gøre ting, du måske ikke ønsker at gøre. Faktisk er det modsatte tilfældet – det er nemlig dig, der er i førersædet under hele seancen:

Under din hypnose-seance vil din hypnotisør give dig en bred vifte af forslag, som du har fuld frihed til enten at acceptere eller afvise. Hvis der eksempelvis er et forslag, som er imod dine moralske eller etiske overbevisninger, eller som er i konflikt med dit mål med hypnosebehandlingen, vil du nemt kunne afslå det specifikke forslag uanset om du er i trance eller ej.

Fordi der er så mange myter om hypnose og hypnoterapi, er der mange, som går glip af fordelene ved eksempelvis skræddersyet og personlig hypnose i Odense, fordi de lader sig skræmme ved tanken om at komme i trance. Hvad der er mest overraskende er, at vi alle i virkeligheden oplever forskellige former for selvhypnose på daglig basis. For eksempel er dagdrømmeri, eller det at være opslugt af en god bog eller et godt tv-program, ligesom at være under hypnose. Det er dybest set det, som hypnose og hypnoterapi går ud på.

C-hypnose

Bækvænget 6

5853 Ørbæk

Tlf 70 30 36 83

Comments are closed.